Gør det selv flytning

Vi har alle hørt om diverse gør det selv og DIY-projekter. Men har du hørt om gør-det-selv-flytning? På dette blogindlæg, får du relevant information som kan være nyttigt for dig, som står for flytningen selv. Gør eventuelt brug af vores huskeliste, som vi har lavet, til at hjælpe dig med den belast det kan være at stå for en flytning selv. 

Huskeliste til flytning

Det kan være en meget stressende periode at flytte, og der kan være mange forskellige følelser indblandet. Derfor er det ikke altid, man husker at få styr på alle tingene. Vi kommer derfor til din undsætning, med denne huskeliste som kan være nyttig under en flytning.

  1. Pak dine ting ordentligt ned. Dette er essentielt ved en flytning, og man undgår risikoen for at ens genstande og ejendele bliver beskadiget under flytningen. Man kan her benytte sig af bobleplast, hvis man har nogle genstande som kan gå i stykker nemt, hvis man ikke har pakket det ordentligt ind.
  2. Brug dit netværk! Enten om det er familie eller venner, så er det altid en god ide at spørge sit netværk om hjælp under en flytning. Der er alt andet lige flere hænder, og flere personer som kan påtage sig flere opgaver. Husk at forberede proviant til dine hjælpere!
  3. Tegn en flytteforsikring. En flytteforsikring, kan være en god ide i mange tilfælde. Hvis man skulle gå hen og være så uheldig, at ens ejendele bliver beskadiget, eller går i stykker, kan man få erstatning for ens ting. Man kan i den lange ende, spare nogle penge ved at tegne en flytteforsikring.
  4. Lej et ordentligt transportmiddel. Om det er en flyttetrailer eller en varevogn, spiller ikke den store rolle, så længe at der er plads til ens ting og transportmidlet er i ordentlig stand. Dette kan gøre flytningen en del nemmere og mere overkommelig.
  5. Skaf en god mængde flyttekasser. Hellere for mange end for lidt. Man gider ikke ende i den situation, hvor man overpakker sine flyttekasser og ens genstande kan gå hen og gå i stykker eller få skader.
  6. Meld flytning af adresse på folkeregistret. Fra folkeregisteret går der automatisk besked til alle offentlige kontorer, SU-styrelsen og institutioner, der har din adresse registreret.
Huskeliste til flytning

Inden du flytter

Uanset om man vælger at flytte selv, eller hyrer et flyttefirma til at påtage sig opgaven, skal man have styr på nogle ting inden man flytter.

Det kunne være rengøring af sin nuværende bolig, inden flytningen finder sted. Det kunne også være rækkefølgen man pakker sine ting ned i. Det er fx en god ide at vente med at pakke tøj ned, men prioriter derimod nogle andre ting først. På den måde ender du ikke ud i en situation, hvor man ikke kan finde det rigtige tøjvalg til forskellige lejligheder. 

En anden god ide kunne være at, pakke en håndbagage med de vigtigste ting. I håndbagagen kan man pakke de ting ned man kommer til at bruge imens flytningen finder sted. Det kunne være ting som tandbørste, nøgler, pas, pung, diverse opladere osv. På den måde slipper man for at kigge diverse flyttekasser igennem efter nødvendige ting.

Der er en lang række ting man skal have styr på inden man flytter. Man kan fx lave en liste med ting man skal have styr på inden man flytter, så man ikke glemmer noget eller pakker nødvendige dag-til-dag ting ned. Dette kan alt andet lige gøre flytningen mere overskuelig og håndterbar.

Er du i tvivl?

Vælg et flyttefirma hvis:

Man har mange tunge ting som skal løftes og transporteres. På den måde risikerer du ikke at blive udsat for forskellige skader og gener ved flytningen. Her flytter man risikoen for skader væk fra sig selv, og over på folk som har mere styr på det. Det er ikke altid en god ide at spille superhelt!

Hvis man skal flytte en stor mængde genstande. Er mængden af genstande så stor, så det ikke kan være i en normal varevogn eller flyttetrailer. Så kan det være en god ide at vælge et flyttefirma til at påtage sig opgaven.
Det er billigst at flytte selv. Dog hvis man ikke har grund til at spare under en flytning, kan det altså betale sig at benytte sig af et flyttefirma. Man slipper for at lave arbejdet selv, og man undgår risikoen for at påtage sig forskellige skader og gener.
Du skal vælge et flyttefirma hvis du har mange dyre genstande og ejendele med stor værdi. Ved valg af flyttefirma, kan man finde flyttefirmaer som er dækket af flytteforsikringer under transporten. Man slipper for selv at punge ud hvis der skulle ske noget under flytningen. Flyttefirmaerne har også erfaring med at flytte stort set alt, så risikoen for at der skulle ske noget med ens genstande, bliver altså mindre.

Hvis man skal flytte tværs over landet, eller til et helt andet land, vil et flyttefirma også være en god ide. Man slipper for at køre mange ture selv, og flyttefirmaerne kan som regel ordne flytningen på få antal ture.

Vælg et flyttefirma hvis du ikke har mulighed eller gider spørge dit netværk om hjælp. Her slipper man for at stå for hele flytningen på egen hånd, og kan få noget professionel hjælp.
Hvis man går fra sin stueetage lejlighed, til en lejlighed på 4. sal, kan det også være en god ide at bruge et flyttefirma. Hvis man flytter til en lejlighed som ligger i flere meters højde, og ikke har elevator, er det ikke altid lige nemt at få transporteret alle sine ejendele op ad de mange trapper. Flyttemændene vil påtage sig opgaven, og man slipper for selv at nedslide sin krop ved flytningen.
Vælg et flyttefirma, hvis man helst vil slippe for at stå med arbejdet selv, og gerne vil have det overstået så hurtigt som muligt. En flytning kan påvirke en på mange punkter, og i mange tilfælde vil man gerne bare have det overstået.

Vælg gør-det-selv-flytning hvis:

Vælg gør det selv flytning hvis man kun skal flytte en lille mængde genstande, og man ikke har et stort antal tunge møbler. Her vil risikoen for skader og gener være mindre, og opgaven vil være mere håndterbar og overkommelig.

Hvis man skal flytte en lille mængde genstande, og man vurdere det til at kunne være i en flyttetrailer/varevogn. Her vil det ikke kunne betale sig at benytte et flyttefirma. Man vil spare penge under flytningen, og man slipper for de mulige problemer som kan opstå ved at lave aftale med flyttefirmaer.
I nogle tilfælde, kan man bruge enorm mange penge ved at flytte fra en bolig til en anden. Derfor er der mange som søger at spare lidt penge under selve flytningen. Man kan her arbejde lidt hårdere selv for at få sparet en lille sum penge.

Vælg gør det selv flytning hvis, man skal flytte lige ned ad vejen, eller ikke skal flytte flere kilometer væk fra sin nuværende bolig. Man kan her nemt transportere sine genstande over den korte afstand, og det er ikke det store problem at køre flere gange. Dit netværk er nok også lidt nemmere at få overtalt til at hjælpe, hvis distancen ikke er så stor igen.

Stå for flytningen selv, hvis du kan gøre brug af dit netværk. Enten om det er venner eller familie. Her kan man aftale en bestemt dag, og få planlagt den mest optimale rute. Du får altså, som regel, gratis flyttehjælp, og kan få hjælp til at flytte dine genstande, som kan gøre flytningen mere overkommelig og hyggeligere. Bare husk at give proviant til dine flyttehjælpere, i form af øl og pizza!
Stå selv for flytningen, hvis din nye bolig er et hus på stueplan eller en lejlighed i stueetagen. Her skal man ikke bære alle sine tunge genstande op ad adskillige trapper, og risikere at få skader og gener.

DIY flytningstip

Skal du bruge nogle generelle tips til din gør-det-selv flytning? Nedenstående er nogle generelle tips du kan gøre brug af når du skal stå for din flytning selv.
 
Planlæg din flytning i god tid. Start planlægningen mindst et par uger før flyttedagen, så du har tid til at pakke og organisere dine ejendele. På den måde får du et overblik over flytningen, og alle dine ejendele som skal pakkes.
Lej et passende transportmiddel. Lej en lastbil, personbil eller et andet transportmiddel der er stort nok til at rumme alle dine ting, men ikke så stor, at den er svær at manøvrere på vejene.
Pak dine ejendele effektivt. Brug passende emballage og pak dine ting på en måde, der sikrer, at de ikke bliver beskadiget under transporten. Det sidste man har lyst til i denne proces er, at ens ejendele og ting bliver beskadiget under flytningen.
Løft tungt udstyr på en sikker måde. Brug korrekt teknik til at løfte og bære tunge genstande for at undgå skader.
Mærk alle kasser med labels. Mærk alle kasser med en beskrivelse af indholdet og hvilket rum de skal placeres i på det nye sted. På den måde får du en effektiv udpakning når du ankommer til din nye bolig.
Anvend beskyttelsesmateriale til dine ejendele og ting. Brug beskyttelsesmateriale som tæpper, puder og bobleplast til at beskytte dine møbler og andre følsomme genstande under transporten. På den måde er du garanteret, at dine ejendele ikke bliver ødelagt under flytningen.
Rengør det gamle sted. Rengør det gamle sted grundigt, efter at alt er flyttet ud, så du kan få dit depositum tilbage eller undgå ekstra rengøringsgebyrer.
Få hjælp fra dit netværk. Få hjælp fra venner og familie til at flytte dine ting, og giv dem noget at spise eller drikke som tak. Dette vil alt andet lige hjælpe dig i processen.
Vær forberedt på uventede udfordringer. Vær forberedt på eventuelle udfordringer eller komplikationer undervejs, og sørg for at have en backup-plan klar hvis noget går galt.
DIY flytning

Tips & tricks

Det er altid en god ide at alliere sig med sine venner eller familie. Uanset om man vælger at stå for flytningen selv, eller bruger et flyttefirma. Der er alt andet lige flere hænder som kan hjælpe med forskellige opgaver, og det vil gøre flytningen mere overkommelig og hyggelig. Her kan man vende den kedelige aktivitet som en flytning kan være, til en hyggelig dag med venner og familie. 
Har du erfaring med den ene eller anden form for flytning, og har lyst til at skrive en kommentar med nogle tips og tricks, så kan du gøre det i nedenstående kommentarfelt:
Seneste kommentarer: